Interview i Berlinske Magasin den 17.6.06 Af jounalist Kristian Lindberg Hun voksede op på Vækstcenteret i Nørre Snede. Samme sted hvor Peter Høeg har tilbragt en stor del af sin ti års skrivepause med meditation og fordybelse i centerlederens Jes Bertelsens filosofi. Men er hun også den »Stille Pige« fra Peter Høegs roman? Da Peter Høeg i 1993 udgav sin bog »De måske egnede« blev han beskyldt for at blande fiktion og virkelighed sammen i sin beskrivelse af Skorpeskolen i Hellebæk. Nu anklages han igen for at have begået den samme manøvre med sin nye roman »Den stille pige«. Ifølge et tidligere medlem af det nyreligiøse »Vækstcenteret«, AL, er Peter Høegs bog nemlig en slet skjult reklame for Vækstcenteret og dets leder, Jes Bertelsen. Ifølge den kommentar som AL i dag offentliggør i Berlingske Tidende, er »Den stille pige«s hovedperson Kasper Krone direkte kalkeret af efter virkelighedens Jes Bertelsen, både hvad angår karaktertræk, ideologisk og religiøs overbevisning og handlemåder. Men også i forholdet til romanens anden hovedperson, den overnaturligt begavede »stille pige« ved navn KlaraMaria, som AL også mener har rod i en virkelig person. Det drejer sig om en 13-årig pige, som i mange år boede på Vækstcenteret, og som på et tidspunkt vakte lederen Jes Bertelsens interesse på grund af sine angiveligt aura-mæssige kvaliteter. I et indlæg i Politiken den 10. juni skrev AL »Nu overspilles og aktualiseres pigens histoire med Vækstcentret og Jes Bertelsen i forrykt romanform af.(...).Høeg, så man bliver syg om hjertet..« Pigen, der i dag er en voksen og velfungerende kvinde, har i dag valgt at fortælle Berlingske Tidende om sin opvækst på det nyreligiøse kollektiv Vækstcenteret. Pigen har valgt at være anonym, men hendes navn er bekendt af redaktionen. Er du enig i den beskrivelse, som AL giver af centeret, dets leder Jes Bertelsen og hans forhold til dig? »Den del af det, der handler om mig selv, kan jeg i hvert fald genkende. Jeg kan ikke selv udtale mig om bogen, da jeg endnu ikke har læst den.« Ud fra de paralleller AL drager mellem Jes Bertelsen og Peter Høegs bog, lyder det så plausibelt i dine ører, at Peter Høeg har ladet sig inspirere af din relation til Jes Bertelsen? »Jeg kender ikke Peter Høeg, og han kender ikke mig. Han flyttede først til Vækstcentret efter, at jeg var flyttet derfra. Selv har jeg altså ingen grund til at tro, at bogen handler direkte om mig, men inspirationen fra Vækstcentret er åbenbart tydelig, og jeg var i hvert fald en lille stille pige, der levede på Vækstcenteret. Men jeg tror ikke, jeg har overnaturlige evner som pigen i bogen, skulle have.« Hvorfor vil du gerne træde frem i et interview? »AL sammenligner Jes Bertelsen med Kasper Krone-figuren og denne figur har jo dette særlige spirituelle forhold til børn. Det var dette tema i Høegs bog sammenholdt med Jes Bertelsens udtalelser i et radiointerview om at arbejde med spirituel træning med børn, der var anledning for AL til at trække min historie frem. Og af samme grund finder jeg det også relevant.« Hvordan begyndte dit liv i Vækstcentret? »Jeg har boet på Vækstcentret fra jeg var syv til jeg var femten. Jeg flyttede dertil sammen mine forældre omkring 1983. Vi boede i et parcelhus ved siden af centret, ligesom mange andre af beboerne, der boede rundt omkring i Nørre Snede. Jeg gik på Nørre Snede centralskole. Hvilken rolle spillede Vækstcentret konkret i dit liv? »Vi var flere børn der, og brugte stedet til leg og deltog i fællesspisning. Vi deltog ikke meget i de voksnes aktiviter. Der var nogle få børnemeditationer, og vi var egentlig ikke integreret i stedet. På andre måder var det meget kollektivt, hvor jeg havde relationer til mange forskellige voksne i forbindelse med aktiviteter som dans og rejser. Vækstcentret var den ene halvdel af mit liv, og skolen i byen var den anden. Det var frem og tilbage mellem to meget forskellige verdener. I skolen var vi de mærkelige tilflytterbørn fra centret, og der var mange fordomme mod os.« Hvordan havde du det grundliggende med at opholde dig på centret? »Det er svært at sige så bredt. I perioder var det mærkeligt. Det var tit svært at være barn på det sted. Der var for eksempel ugelange »stilhedskurser«, hvor de voksne ikke måtte tale. Der blev tysset. Men det, der var sværest for mig, var at være mellem de to virkeligheder. Og virkeligheden på centret gav ikke os børn gode redskaber til at tilpasse os virkeligheden udenfor. Jeg har mange gange krøbet hjem fra skole gennem buskene, fordi jeg ville skjule, at jeg skulle ned på centret.« Det forhold, som AL beskriver mellem dig og centrets leder Jes Bertelsen, hvordan vil du selv beskrive det? »Da jeg var omkring tolv år, kom jeg meget i Jes’ hus, fordi jeg var venner med hans søn, og fordi mine forældre i den periode havde overladt mig meget til mig selv. På den bagrund kom Jes meget på banen.I radiointerviewet sagde Jes, at han jævnligt blev bedt om råd og vejledning af børn og forældre. Sådan var det ikke i mit tilfælde. Jeg tror ikke engang, at jeg var i en situation, hvor jeg kunne formulere at jeg havde brug for hjælp. Jeg var der bare, i nærheden af ham. Han begyndte så at komme med kommentarer og formodninger om min aura og tidligere liv. Og det skal i den forbindelse nævnes, at Jes Bertelsen ser på en på særlig måde. Jeg er stadig i dag sikker på, at han har evner til at se ting som andre ikke kan se. Jes Bertelsen taler i radiointerviewet om, at den spirituelle intelligens er uopdyrket, og at man skal opdyrke den ved at vende sig mod børnene. Ligesom vi skal træne vore andre inteligenser, burde vi også træne den i skolen, ved for eksempel at tage afslapningsøvelser, meditative teknikker og drømmetydninger på skoleskemaet. Men den slags teknikker har altid »ekstra dagordener«, som børn ikke kan forsvare sig mod. Jeg tror ikke, at den slags teknikker er neutrale, og jeg tror ikke, at børn har brug for den slags.« I hvilken retning er de teknikker ikke neutrale, så at sige? »Det kan for eksempel være underforstået, at det er godt tømme bevidstheden ved hjælp af meditation. Men for mig at se er det jo ikke en selvfølge, at det er godt. Selvfølgelig er der et værdigrundlag i al undervisning, men de almindelige fag der er i folkeskolen er noget mere gennemskuelige og er iøvrigt regulerede af Folketinget.« Hvordan opfattede du dengang Jes Bertelsens antydninger om tidligere liv og din aura? »Jeg havde meget svært ved at forholde mig til det. Jeg vidste ikke, hvad jeg konkret skulle stille op med at få at vide at min aura var blå og jeg havde levet i oldtidens Grækenland.« AL beskriver en slags pagt, som du indgik med Jes Bertelsen? Hvordan vil du selv beskrive den pagt? »Det var noget i stil med, at jeg skulle gå ud i verden, eablere mig med uddannelse, job og børn, og når denne del af min udvikling var overstået, skulle jeg komme tilbage og modtage min spirituelle udvikling fra ham.« Hvordan havde du det med det? »Jeg var i tvivl om, hvad det egentlig var han bad mig om. Og hvordan han kunne bede mig om at sige »Ja« til det. Jeg opfattede det ikke som et tilbud, men noget han tog som en selvfølge, at jeg ville. Når jeg tænker på det i dag, bliver jeg rystet over det misforhold, der var mellem min alder, min situation og så det, som han stillede op med det. Det var selvfølgelig primært mine forældres ansvar, at jeg stod alene i den situation, men Jes Bertelsen gik ind og engagerede sig i mig på en facon, som ikke på nogen måde bidrog til at mit liv blev nemmere at leve. Tværtimod blev det mere kompliceret og mere mystisk. Det hjalp mig ikke at høre om mine tidligere liv.« Men hvis vi nu ser det fra hans synsvinkel, tror du ikke bare, at han gjorde det, han efter egen overbevisning mente, var det bedste for dig? »Det er muligt. Jeg forestiller mig heller ikke, at hans motiv var at skade mig. Men han er samtidig en mand om hvem mange tænker, at han er noget ud over det sædvanlige, at han har en særlig høj etik, kompetence og menneskekundskab. Og så synes jeg bare, der er noget der ikke helt matcher.« Hvordan opfatter du i dag de ting Jes Bertelsen sagde dengang? »Hverken min aura eller mine eventuelle tidligere liv har nogen betydning for mig i dag. Den form for spiritualitet spiller ikke nogen aktiv rolle i mit liv i dag. Jeg ved ikke, om jeg tror på reinkarnation, men spørgsmålet fylder ikke meget i mit liv. På mange måder har jeg nok i mit voksne liv reageret mod min baggrund, og hele det univers er ikke noget, jeg har opsøgt senere hen. Jeg har ingen drift mod at meditere i mange timer eller opnå særlige tilstande. Jeg befinder mig faktisk rimelig godt i mit forholdsvist almindelige liv i dag.« Mener du, at det er forsvarligt at lade børn og unge komme i Vækstcenteret? »Jeg vil i dag klart betænkelig ved det. Vækstcentret er en meget alternativ form for virkelighed. Når man lever der som barn, så bygger man sin identitet op omkring stedet. Det har påvirket os på forskellige måder, men for mig personligt var de ting jeg modtog der ikke nogen hjælp i forhold til at tilpasse mig og blive en del af den almindelige verden uden for centret. Jo mere man som barn bliver en del af Vækstcentrets virkelighed, jo mere skal man afmontere før man kan gå i gang med verden uden for. Ligesom det ville være for et barn, der bryder ud af Jehovas vidner eller en anden lukket verden.« Hvad håber du, at der kan komme ud af, at du i dag træder frem? »Jeg kunne godt ønske mig at nogle af dem, der er involveret, begyndte at reflektere over børnenes stilling på Vækstcentret. De voksne har frivilligt valgt at være der, deres situation er anderledes. Set fra barneperspektivet mener jeg nok dybest set, at forældre til små børn ikke burde engagere sig i den dybe spirituelle træning som Vækstcentret indebærer. Der er en elementær konflikt mellem at gå dybt ind i sig selv og så fungere som forælder for små børn. Træningen gjorde i hvert fald ikke mine forældre til bedre forældre for mig, mens vi var dér.« Hvordan har du det med din far i dag? »Jeg har det godt med min far i dag, og vi har talt disse ting i gennem.«