Er børn mere eller mindre i kontakt med Gud – sådan som Jes Bertelsen mener?

Kan og skal  man optræne "spiritualitet" til en form for virtuositet?

Har alle mennesker ikke et åndeligt og ekstentielt ligeværd for Gud?

Er alle menneskeliv ikke eksistentielt unikke på deres egen måde?

Udfoldes "eksistentiel intelligens" ikke bedst ved at leve livet fremfor at træne New Age teknikker?

Hvis man introducerer børn for et alment begreb om "spirituel intelligens" eller i det mindste for øvelser og teknikker, der bygger på dette begreb, og derefter antyder muligheden for og senere indfører mere målrettede træningsprogrammer, der skal tilgodese de særlige talenter (hvilket er indbygget i konceptet og efter Jes Bertelsens eget udsagn en målsætning i løbet af en generation), hvordan undgår man så en selektion blandt eleverne samt præstationskrav på et område, der er dybt forbundet med menneskelig værdi og selvværdsfølelse, nemlig forholdet til Gud?

Man taler jo om en spirituel eller eksistentiel intelligens, der åbner op til en individuel indre kontakt med noget højere, mere værdifuldt eller muligvis transcendent, idet man i nogle af disse teknikker oven i købet "måler objektivt på det" ved hjælp af bio-feedback, hvilket gør den "personlige spirituelle præstationsevne" endog meget konkret for eleverne - ligesom i IT og engelsk!

Hvordan går det så taberen i skolen på dette felt? Hvordan tackler man oplevelsen hos den "spirituelt evneløse elev", der ikke kan mærke noget i kroppen, styre hjertemusklen, se indre billeder og så videre. Har man ikke krænket dette barns grundlæggende menneskelige værdighed i det mindste kristent set, og introducerer man ikke et menneskesyn, der er åndeligt elitært og hierarkisk, idet man nærmer sig en individualistisk overmenneskefilosofi, der helt taber det medmenneskelige af sigte, som påstås at være projektets formål?

Og helt fundamentalt: Mener Jes Bertelsen, at mange af hans medmennesker, hvem som helst af deltagerne på konferencen eller i det omgivende samfund, på nogen måde kan siges at være mindre "spirituelt begavede", have et ringere "spirituelt eller eksistentielt talent" - eller for helt at kvitte denne forvrøvlede sprogbrug: have mindre eksistentiel betydning og kompetence end Jes Bertelsen omkring deres eget liv? Er ethvert menneske ikke den første og sidste til at vide noget om sit liv og sit forhold til Gud? Hvad gør Jes Bertelsen til eksperten og Maren i bagerbutikken til en eksistentiel dumrian?